Offentliggørelse af digitalt program til Folkemøde Ribe
 
20.06.2017

Offentliggørelse af digitalt program til Folkemøde Ribe

Reformationsåret 2017 fejres med Folkemøde i Ribe 12.-15. oktober 2017. Det bliver dage fyldt med muligheder for gudstjenester, foredrag, debat, musik, kunst, film, håndværkerdyst, teater og meget andet. Folkemødet byder på et væld af arrangementer for alle mennesker i alle aldre.

20. juni 2017 lanceres det digitale program på Ribe Stifts webside for folkemødet. Her er der mulighed for at læse om hver enkelt arrangement, se datoer og tidspunkter og blive klogere på, hvad arrangementet indeholder.

Folkemødet er kulminationen på reformationsfejringen i hele Ribe Stift. Ved det vil man få mulighed for at opleve forskellige bud på reformationens betydning – også for os i dag. Folkemødet er for alle - alle vegne fra - unge som gamle og med alle interesser. Det er bygget op omkring 5 temaer: Hvad er et samfund til for? Myndighed, Frihed, Hånd og ånd, og En affortryllet verden.

Få nærmere information om reformationsfejringen i Ribe Stift og Folkemødet i Ribe 2017 på: www.folkemødeiribe.dk & Facebook

Det digitale program udkommer også i papirudgave i efteråret 2017 inden folkemødet i den forbindelse åbnes der for mulighed for booking af pladser til de forskellige arrangementer. 

 
Korsbrødregade 7 - 6760 Ribe - Tlf. 75421800 - CVR. 57244615 - EAN-NR: 5798000818743 - kmrib(a)km·dk